om Rethink information

Vores forståelse af omverdenen, herunder klimaforandringerne, er i høj grad baseret på informationer af både videnskabelig, politisk og social karakter. I en tid, der er præget af en stødt stigende informationsstrøm, kan information imidlertid også have den modsatte effekt og fremstå overvældende, uigennemtrængelig og i yderste konsekvens fremmedgørende. Dels er diskussionerne af klimaforandringerne ofte bundet op på abstrakte statistiker og data, som lægmand kan have svært ved at forholde sig til. Dels har det generelle informations-overload, været med til at så tvivl om validiteten af de informationer, vi modtager. Klimakrisen er således ikke kun en miljøkrise, det er også en ”informationskrise” eller en ”erkendelsesmæssig krise”.

Udstillingsdelen RETHINK Information tager afsæt i dette område. Med en sanselig og poetisk tilgang synliggør Janine Randerson, i sine medieinstallationer, satellitdata og videnskabelige informationer fra det arktiske område. Jette Gejl er optaget af, hvordan kropslige erfaringer kan give os en subjektiv forståelse af universelle fænomener som eksempelvis naturen, hvilket hun undersøger via avancerede 3D-teknologier. I et mere socialt eller politisk perspektiv afsøger Parfyme konturerne for, hvordan et nyt fællesskab kunne se ud baseret på borgeres ideer og holdninger, og The People Speak involverer, gennem sociale medier som Facebook, almindelige mennesker i beslutningerne om mulige klimaløsninger som et alternativ til de officielle politiske organers repræsentative beslutningsprocesser.

Udstillingsdelen er både fysisk og virtuelt distribueret og bliver vist på internettet, på i en satellitudstilling på Moesgård Museum i Århus og som performances i det offentlige rum i København.

om alexandra insituttet

Alexandra Instituttet er initiativtager til RETHINK, idet firmaet udforsker og udvikler visioner samt tekniske løsninger til fremtidige udfordringer. Som IT-forskningsinstitut er Alexandra Instituttet specialiseret i at skabe samarbejde mellem forskningsverdenen og andre områder f.eks. virksomheder, offentlige myndigheder og kulturinstitutioner. Tidligere har Alexandra Instituttet arrangeret kunstudstillingen Enter Action på ARoS (Aarhus Kunstmuseum).

Om Moesgård museum

Moesgård Museum er et museum med særudstillinger, der omhandler arkæologiske og etnografiske emner. Den permanente udstilling præsenterer mange unikke, arkæologiske fund fra Danmarks oldtid. Museets fornemste klenodier er to fund fra jernalderen – Grauballemanden, verdens bedst bevarede moselig og de imponerende våbenofringer fra Illerup Ådal.


Moesgård Museum
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg

RETHINK Information
Fra 31. oktober 2009 til 10. januar 2010
Tir-søn: 10-16
Entre: 60 kroner (mere info)

Læs mere på www.moesmus.dk

Kunstnere

Jette Gejl

Parfyme

Janine Randerson

The People Speak